Lykken er....

Lykken er:
At vågne hver morgen med følelsen af, at livet er godt
At høre fuglenes livlige sang og dufte morgenen ind gennem et åbent vindue
At se frem til en dag, hvor min søn bliver student
At huske på dagen i går og smile, fordi jeg har haft en dejlig tur i skoven på min hest
At tænke på alle dem, der fylder mit liv med nærvær og glæde 

Der er meget at være glad og taknemmelig for. Aller mest er jeg taknemmelig for at være i livet. Jo, jeg havde lige et par dage, hvor jeg følte, at jeg var på vej nedad igen. Jeg blev bange og ked af det, fordi jeg var overbevist om, at mit mørke mønster blev vækket. Det ville jo være typisk mig, at være i en tilstand, hvor jeg føler jeg kan flyve, og så bare blive så skuffet, når jeg lander dybt nede i mit hul igen. 

Men…. Sådan blev det ikke. Da jeg var godt på vej ned af rutsjebanen, så fik jeg stoppet op og vendt mig om. Jeg kiggede på, hvad der havde vendt op og ned på min tilstand, hvorfor jeg var røget i med begge ben og hvad det er for erfaringer, jeg kunne trække på, for at holde mig oven for hullet. Det første, der slog mig var, at jeg havde gentaget min evne, til at overvurdere mig selv og mine kræfter. Efter en lang periode med store udfordringer, og hvor jeg stadig tog mere ind, måtte jeg overgive mig. Min indre verden kortsluttede og fortalte mig, at der nu ikke var plads til mere pres. 

Jeg kiggede på mit liv og de ting, der havde fyldt, og jeg måtte sande, at presset føltes som den gamle velkendte spændetrøje, som jeg ikke kan slippe fri af. Smerterne i maven og spændingerne blev for meget. Tankerne om, hvad jeg skulle, hvornår jeg skulle huske hvad, hvem jeg skulle tage mig af, hvem der nu kunne lide mig, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde, møder jeg skulle til, mennesker, der ”bekriger” mig og alt det, der stadig manglede at blive gjort – alt sammen noget, der til sidst fik slukket for kontakten. 

Så, jeg fik stoppet op. Jeg fik talt med mennesker, der holder af mig og som forstår og lytter. Jeg fik vendt det hele, sat det i rette perspektiver, så det ikke føltes helt så uoverskueligt. Og ikke mindst – så fik jeg fokus på, hvad der er vigtigt og hvor stærk jeg er – dybest inde. Jeg opdagede igen, at den styrke kan gemmes langt væk, når ydre ting overvælder mig og skygger for det. Dagen efter var jeg på banen igen. Jeg fik sorteret lidt i alt det, jeg skulle og som fyldte. Og jeg fik igen øjnene op for, at der er grænser for, hvor meget jeg kan klare. Det er jo ikke uden grund, jeg er på pension! 

Det var en stor lettelse at se, at jeg rent faktisk er i stand til at lytte til mit indre, at stoppe op og tage mine erfaringer alvorligt. Før i tiden ville jeg have kørt videre, indtil jeg væltede helt og ikke kunne se min vej op. Det var en kæmpe ting, kæmpe tilfredsstillelse, at jeg kunne regne med mig selv. En følelse, jeg aldrig har haft før. At kigge på det hele og vide, at det måske var meningen, jeg skulle møde de store udfordringer, for på den måde at lære og mærke mig selv og mine grænser. 

Så jeg endte med at være dybt taknemmelig for det, jeg har tilladt at komme ind i mit liv, for at lukke mine øjne op og erkende, at hvis jeg skal blive i min tilstand af lykke og livsglæde, så skal jeg HUSKE, at min tid, mit overskud og mine følelser skal have ro og fred og ikke overbebyrdes. Jeg har selv lukket op for de ting, der pressede mig og som gav mig angst og gjorde mig opgivende – et par enkelte dage. Og jeg kan selv – med min indre styrke og vilje – rydde op i det igen. 

Nogle ting skal være der, fordi de er med til at udvikle mig. De er med til at vise mig, at jeg kan stå op for mig selv og at jeg kan sætte mine grænser for, hvad jeg vil være med til. Det er de store ting, jeg har lige nu. Og for hver dag jeg holder fast i det, får jeg mere og mere tro på mig selv og vokser i store ryk inden i. 

Nogle af de andre ting har jeg kunnet slippe. Jeg har kigget på dem og tænkt, om det er kampe, jeg skal vælge at kæmpe, eller om jeg blot skal møde dem og se på dem – og slippe dem igen. Sådan blev det. Og jeg er på banen igen. Med glæde, lykke og store forventninger til mit liv. Taknemmelig over, at jeg har muligheden og friheden til at arbejde på denne måde, og at jeg har rum til at falde ned og slippe alt pres. 

Tak fordi jeg har tid og plads til at sortere, hvad jeg vil udsætte mig selv for, hvad jeg kan og skal tage ind og dermed melde fra. 

Jo, der er meget at være taknemmelig for. Jubiii......