onsdag den 30. januar 2013

Sløret glas

Kigger ind
gennem sløret glas
på det liv, der er
i den verden
jeg er en del af

ser mig selv
men er der ikke
længes der ind
eller derud?

spærret inde
lukket ude?
livet spilles, men ikke med mig
i den rolle
der er min

kigger ind
længes derud


Går med tiden


Går med tiden
Lys og mørke skifter
Solen står op, natten falder på
Det er mandag igen
Et blink med øjet
En uge forsvandt

Gråt, regn og tåge
Vejen forsvinder under fødderne
Hvor fører den hen?

Fem skridt frem
Står stille, forstener
Fem skridt tilbage

Går atter frem
Det er uden betydning
Hvor vejen fører hen
Går med tiden
Uden håb, uden mål

Tre skridt tilbage
Stopper
Forstener
Mandag igen
En uge forsvandt
Går med tiden

At flyve


Livet vågner
Strømme bærer mig frem
Lys og muligheder
Der venter på mig

Urørlig, mægtig
Intet kan stoppe mig
Min vej er klar
Rider på en bølge af lykke

Jeg ser frem
Verden omkring mig toner ud
Bliver til hvisken
Forstummer
Forsvinder

Livet er mit
Jeg er guddommelig
Jeg er urørlig
Jeg er udødelig
Livet vågner!

Vejen ned

En motor sætter ud
Ude af balance et øjeblik
Panik
Prøver at rette op
Mister højde

Endnu en motor stopper
Trykket stiger
Angst, smerter og skrig

Rammer det kolde vand
Slugt i mørket, uden håb
Kulde og mangel på ilt
Livet trækkes væk

Glider ned i stilhed
Intethed
Mod det velkendte mørke
I håbløshedens favn

Venter og længes
I tomhed
Hviler en stund