Hvem har skylden for min sygdom?

"Er det vores opvækst, vores forældre eller andre i vores barndom, der er skyld i vores ”sygdom”?” 

Det er et spørgsmål, som jeg støder på ind imellem – og som jeg har fået besvaret via min egen-terapi. JA.. for mig er det helt klart, at min tilstand udspringer af oplevelser og påvirkninger i mine relationer op igennem livet (barndommen). Helt fra tidligt nyfødt...

At jeg er så meget i balance i dag, skyldes opmærksomhed på dette samt arbejde (DYBT arbejde) med fortiden/barndommen – og det skyldes nærvær med mig selv, som jeg har opbygget de sidste par år..

I min egenterapi har jeg set, hvilke påvirkninger, der har væltet mig og fået mig til at miste balancen - og opbygge ubalancerne mere og mere.. Jeg har fået klarhed over, hvor min "sygdom" stammer fra, hvordan den er vokset frem fra småt til meget stort op igennem årene.

Jeg mener til gengæld ikke, man skal give vores forældre skylden for vores sygdom. De har helt sikkert gjort det bedste, som de kunne på det tidspunkt. Og alle andre, der har skullet være vores "sikkerhed og tryghed" i barndommen har gjort, som de har gjort.. Men det vi kan gøre, er at arbejde med disse sår i dag.. Det har været 3-4 års fantastisk hårdt og spændende arbejde for mig, men i dag er jeg taknemmelig for hver og en, der var i min barndom - uanset hvad det gjorde mig til. For jeg er mig.. :-) og hvem ved, hvem jeg var, hvis mit liv havde været anderledes? :-) 

Ja, det lyder "frelst".. Men det har ikke været nemt. Jeg har været vred, ulykkelig, frustreret og bange undervejs. Og det har været fuldt berettiget og følelser, jeg skulle have kontakt med, for at kunne heles mere. Så jeg er ikke frelst - bare mere bevidst og mere tilgivende, både over for mig selv og over for mine omsorgsgivere fra "dengang"..

OG jeg skal stadig passe på. Meget. Jeg skal holde øje med alt det, der kan presse mig, så jeg ikke mister fodfæste og går i sort. Jeg skal holde øje med alt det jeg gør, for at sikre mig, at det er overvejet og ikke en mani, der raser. Jeg skal hele tiden have skærpet opmærksomheden - men det har så givet mig en meget meget lang periode, hvor jeg har været stabil og nærmest lykkelig :-)

At være i selskab med de mennesker, jeg holder mest af, at komme ud i naturen, at gøre gode ting for mig selv - det har samtidig været en stor støtte og hjælp i mit arbejde mod balance og lykke...

Så, jeg kan kun gentage – TERAPI.. hos en super dygtig og dybtarbejdende terapeut.