Jeg har påført mine nærmeste store smerter og sorger, jeg har lovet andre noget, jeg aldrig kunne holde, jeg har svigtet og bedraget og jeg har ødelagt så meget. I mine ”opture” har jeg kastet mig ud i projekter, jobs, der var krævende, flytninger fra den ene ende af landet til den anden, forsøg som selvstændig og meget mere, og hver gang er jeg efterfølgende faldet ned i mørket, hvor samvittigheden og angsten kom snigende, og hvor jeg fik øjnene op for, at jeg havde overvurderet mig selv. Først i en sen alder, fandt jeg ud af, at det alt sammen skete i ”sygdommens navn”.
Jeg håber at kunne lette forståelsen hos mine nærmeste og hos andre, der har været i relation til mig.
Jeg fralægger mig på ingen måder ansvaret for mine handlinger og mit liv, ved at give ”sygdommen” skylden, men jeg bruger det som forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne handle anderledes, end jeg gjorde.
På www.netdoktor.dk kan man læse følgende om den Bipolare lidelse:
Hvad er bipolar sygdom?
Ved bipolar sygdom har man ændringer i stemningslejet (humøret), der bevæger sig ud over grænserne for det normale. Sygdommen er karakteriseret ved vekslende perioder med sænket stemningsleje (depression) og perioder med løftet stemningsleje (mani). I disse sygdomsperioder kan man være psykotisk. Man er sindssyg, det vil sige man mangler realitetssans.
Antallet af perioder veksler fra person til person. Nogle få har bare en enkelt episode, andre har mange. Imellem perioderne er man i princippet psykisk rask. Det anslås, at en til to procent af befolkningen rammes af maniodepressiv sygdom.
Hvordan føles bipolar sygdom?
Sygdomsbilledet ved depression er også beskrevet under artiklen om depressionens symptomer:
- Man er præget af en dyb håbløshed
- Man er hæmmet i mimik og tale.
- Man optræder selvforringende.
- Tankerne vil ofte kredse om døden.
- Opstemthed, aggression, irritabilitet.
- Øget energi og aktivitet.
- Taletrang - stemmen er kraftigere end vanligt, og talen er hurtig.
- Nedsat søvnbehov
- Uhæmmet ukritisk adfærd, impulsivit
- Øget selvfølelse og storagtighed.
..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar